Go to Top

Porte

En port anses for at være et teknisk hjælpemiddel uanset om den er manuel eller mekanisk drevet.

Eksempler på porte er vippeporte, ledhejseporte, industriporte, skydeporte, hurtigporte og hejseporte.

Eftersyn

Mekaniske og manuelle porte og deres enkeltdele skal vedligeholdes efter leverandørens anvisninger og de skal efter Arbejdstilsynets praksis normalt have følgende eftersyn:

• Hovedeftersyn minimum hver 12. måned med mindre leverandøren foreskriver andet. Eftersynet skal udføres af leverandør eller anden en sagkyndig

• Hovedeftersyn før ibrugtagning efter hver genmontering og genopstilling

Hvis porten udsættes for påkørsel, der kan have beskadiget sikkerhedsanordningerne og derved medføre risiko for personfare, skal der foretages en besigtigelse.

Praksis er, at hovedeftersyn på porte udføres af leverandøren eller anden servicevirksomhed med tilsvarende sagkyndig kendskab til redskabet.

Dokumentation

Eftersyn skal til hver en tid kunne dokumenteres, dvs. være skriftlige i form af en eftersynsrapport. Fejl og mangler, der konstateres ved eftersynet samt efterfølgende reparation, skal fremgå af dokumentationen.

Dokumentation skal kunne forvises.

Som yderligere tiltag kan der fx anføres information om gennemført eftersyn ved porten, i form af fx klistermærke eller metalmærkater (dette er ikke et lovkrav,men en god information til brugeren mv.).

Nordjysk Port Teknik ApS sætter mærker på porten, når eftersynet er foretaget.

Lovgrundlag

Kravet om 12-måneders eftersyn af porte følger Arbejdstilsynets bekendtgørelse

1109 af 15. december 1992 med senere ændringer om anvendelsen af teknisk hjælpemidler § 14.n